Christian Vind | Vægten af ingenting

 

Vægten af ingenting kan mærkes i et par tørre trækviste, et stykke forstenet træ, lidt gammelt avispapir viklet om en træklods, et stjålet viskelæder og nogle små strandsten, men er den også at finde i de ufærdige perler i agat? Den er sikkert i billedernes afstand og tætheder, i aflejringerne og i fraværet. Du ser den i en stump tommestok: et ocean uden kyster og i den eroderede romerske mønt fra den sidste tid.Kunne man sige, at vægten af ingenting fornemmes i det dirrende rum imellem billede og dets titel? Jeg tror det.

 

Hvilket næsten ingenting synliggøres? Materialernes ubemærkede vægtfylde? Og af hvilken egenart er dets skygger? Det er spørgsmålene.

 

Figurerne i bagrummets tegninger er ikke mennesker, heller ikke malware snarere et intet imellem stregerne, der synes at triumfere over ikke at være en robot og netop derfor har de intet at gøre med den tjekkiske forfatter Karel Capeks’ skuespil R.U.R., eller usynlige hære af internetrobotter ligesom de absolut intet har at gøre med den i dag oversete og glemte hund, der opdagede Lascaux-grotten, og netop adlød navnet Robot.

 

Luften, du ikke indånder, omslutter dig.

 

Jeg er ikke en robot, men digteren:

 

Cecilie Lack